Gratis fragt ved køb over 499 kr,-Hurtig levering 1-3 hverdage14 dages fortrydelsesret

Healthy by nature · siden 1984

Hope. Faith.
Luck. Love.

Fire blade, fire ord. Det er dem, butikken har stået på siden 1984.

Vores historie

En familiehistorie fra Helsingør

Firkløveren er ikke bare en helsekostbutik. Det er en familiehistorie, der begyndte i 1984 – og som i dag lever videre gennem tre generationer.

Det hele begyndte med en passion for sund livsstil, alternativ behandling, naturlige produkter og et ønske om at gøre en forskel for mennesker i hverdagen. Siden da har Firkløveren været et fast holdepunkt i Helsingør, hvor vi i mere end 40 år har hjulpet kunder med at træffe sunde og bevidste valg.

Firkløveren på Strandgade i Helsingør

Vores filosofi

Healthy by Nature

Vores filosofi er Healthy by Nature. Sundhed handler ikke kun om de produkter, du køber, eller hvor langt du løber. For os er sundhed en måde at leve på, der både tager hensyn til din velvære og verden omkring dig. Derfor prioriterer vi økologi, kvalitet og gennemsigtighed – fordi vi tror på, at det sunde valg også er det bæredygtige valg.

Andrew og Alma i butikken

Menneskerne bag

Andrew og Alma

I dag drives Firkløveren af Andrew og hans datter Alma, hvor erfaring og nye perspektiver går hånd i hånd. Vi bygger videre på det, der har gjort os stærke gennem generationer: Faglighed, nysgerrighed og en oprigtig interesse for vores kunder – samtidig med, at vi hele tiden udvikler os i takt med tiden.

Navnet

De fire blade

For os repræsenterer bladene i firkløveren fire ting.

01

Hope

Vi håber, at vi kan bidrage til en bæredygtig verden og dermed styrke livsgrundlaget for os selv og for kommende generationer.

02

Faith

Vi tror på, at tillid og gennemsigtighed er afgørende for vores kunderelationer. Vi skjuler intet og kræver det samme af vores leverandører.

03

Luck

En firkløver betyder held og er tillagt lykkebringende egenskaber. Det er svært at finde en firkløver, og vi var meget heldige at finde vores.

04

Love

Vi elsker det, vi laver, og håber at vores kunder kan mærke vores passion. Vi vil gerne inspireres og udvikle Firkløveren ved at spørge, lytte og lære af vores kunder.

Kig forbi Strandgade 45 i Helsingør

Besøg os

Kig forbi Strandgade 45

Uanset om du besøger os i vores fysiske butik i Helsingør eller handler online, er vores mål det samme: at give dig en tryg, kompetent og personlig oplevelse.

Tak fordi du handler hos Firkløveren.

Find vej til butikken